torsdag den 9. september 2010

Blåbærjagten

Blåbærnæserne havde lugtet blåt blod og fandt oppe ved Cirkussøen ved bjerget"Lille Malene" de bedste buske der bugnede med blåbær. Kaja kastede sig på maven og lå og skovlede "BLÅPBÆR" ind og jeg fik helt sjælefred over det simple arbejde efter en dag med depressionssamtaler i et væk.
I weekenden skal vi ingenting og det bliver så skønt - ja det skulle da lige være at fange nogle flere af de bær.

En hilsen til alle bedsteforældrene - der er nu oprettet en familiehule, hvor der er billeder af jer alle sammen og Kaja kan sige "fafar" og "måmor", men kombierne farmor og morfar øver vi på - og hun kan helt sikkert genkende alle.
Vi har fået placeret bryllupsbilledet og skal nu hygge med at få hængt billeder på væggene - så har vi et dejligt lille hjem for de næste måneder.
Kaja siger nu "måg", "båd" og "bad" og sidder i en sin sandkasse udenfor i solen og holder øje med "vhund". Hun er bare så dejlig for tiden og er så glad for sin dagpleje mor, som synes hun laver nogle store lorte!

Nu skyndte jeg mig at skrive lidt, for jeg ved der kommer flere jagthistorier fra Hr. Lafrenz.
Sov godt derhjemme - Signe:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar