lørdag den 25. december 2010

Juulimi Pilluritit (:julsjimi bisjuridid) - Glædelig jul!

Juleanden - med lidt ekstra!
Signe's juledekor - det er sgu sejt!

Ahhhh juletræet!


3 generationer - Kaja kan altså godt li' mormor og morfar......



....se selv tilfredsheden i det blik :)

Kære alle trofaste læsere - julen er nu engang over os, og I skal ikke snydes for en julehilsen fra Julemandens eget land.
Julen er noget speciel heroppe - grønlændererne går afsindig meget op i julen, og alle vinduer har en orange julestjerne siddende, der bliver pyntet op i vilden sky - og Lars Larsen har ikke levet forgæves med alt den udendørs bling bling der ses i det Nuuk'ske. Men hyggeligt - det er det!
Op til julen var Gitte og Henning på besøg, og igen viser det sig, at Grønland er garant for utrolige oplevelser. Bare rejsen til og fra Nuuk og Grønland kan vise sig særdeles nervepirrende og ikke for sarte luft-sjæle. De kom med sneen - og stormen - i det røde Dash-8 der ved landing i godt 25 m/s vinde smækkede hjulene på den glatte asfalt, og hvinede bremserne til flyet stod stille til alles store fornøjelse. Og så ventede jo hjemrejsen den 22. og som bekendt af alle var de trafikale forhold jo ret udfordrede der, men hjem nåede de - til gås og ventende familie :)
Igen har det været en fornøjelse at have besøg - og Kaja især har nydt godt af "farmor" og "farfar"s (ja hun bytter jo konsekvent om på mormor og farmor.....!) gave - en fin lille dukkevogn!
Julen for os blev jo holdt ved Ligne og Max, og til trods for at vi ikke var samlet med alle familemedlemmer derhjemme havde vi en vildt hyggelig dag! Vi fik både utraditionel and, danset om juletræet og pakket skønne pakker op! Og tak for gaverne til jer alle - seriøst!
Lige nu er jeg faktisk på vagt, men julefreden må i den grad siges at være indfunden i Nuuk.

Glædelig bagjul til alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar