Ja så også en lille hilsen fra mig. Der var helt tomt i vores første hus, da Molle og Asger var taget afsted - ingen guitar- eller scrabble spil hjørnerne eller fnis fra to forelskede turtelduer. Det var klart en udfordring ikke at have ferie sammen med dem, og vi har måtte sande at der er nok at se til med 40 timers arbejdsuge, indkøb og Kajaleg - så nu sørger vi for at bestille feriedag i ny og næ, så vi også får tid til at hygge os sammen.
Jeg sidder nu i vores nye rækkehus, mens Thomas er på vagt og Kaja ligger og snorkbobler inde ved siden af. Det er så hyggeligt at vi nu har fået fast bolig, så vi rigtig kan lave en hule med hyggelige ting og tænde sterarin lys og spise pandekager. Det har nu regnet i 4 døgn nærmest uafbrudt, men Kaja synes det er helt fantastisk at jokke og trampe rundt i alle vandpytterne. Vi har også været i Nuuks dejlige svømmehal "malik" (= bølge) i dag sammen med Ligne - Kaja er frygtesløs i vand og kaster sig rundt i det til morens store fornøjelse. Kaja er også ellevild med Ligne og Max - det er så dejligt at se og de underholdte hende godt med sang og leg da vi flyttede.
Nu vil jeg gå ind og læse "farlig tomandsfærd" som handler om ekspeditionsfolk, der tog til Østgrønland i 1905 - barske og seje fyre må man sige:)
søndag den 29. august 2010
søndag den 22. august 2010
mandag den 16. august 2010
1 Måned...!
Hold da op - datoen skriver nu den 21/8, og det betyder jo at vi allerede har været her i over 1 måned! Tiden går jo så umanerligt hurtigt....
Og oplevelserne er der heller ikke mangel på - de mest fantastiske naturoplevelser - som slet slet ikke kan beskrives - men som skal opleves. Billeder kan heller ikke på samme måde indfange de/den stemning der hersker i øjeblikket, som alle jo ved. Men også på jobfronten må man sige at jeg fik min ilddåb på min første døgnvagt forrige onsdag...
Jeg vidste jo på forhånd at gynækologien og obstetrikken ville være en stor del af jobbet heroppe, og jeg havde også allerede inden afrejsen herop udviklet en sund respekt for faget. Og selvfølgelig var det gyn/obs der drillede. Vi havde en tvillinge gravid liggende med truende fødsel og gjorde alt for at hun skulle holde på børnene eftersom de ikke var så gamle endda. Og kl 03.00 ringer de fra afdelingen og siger hun er begyndt at bløde kraftigt. Hurtig kommer bagvagten ind og beslutter at der skal laves kejsersnit med det samme. Men desværre var de meget syge da de kom ud, og vi kunne kun holde dem i live indtil de var blevet nøddøbt. Vi gjorde hvad vi kunne, og vi gjorde det godt, men naturen gik sin egne veje, og de døde begge. Men nu her - lidt på afstand - var det helt sikkert det bedste der kunne ske for dem - de var også alt for tidligt født....Goddag og velkommen til SANA Dr. Lafrenz!
Tilgengæld er der også ting hvor jeg føler mig bedre rustet end lige netop i gyn/obs'en - og det er jo det akutte! I onsdags spørger bagvagten om jeg vil hente en patient i Sisimiut hvor man mistænkte en blødning i mave/tarm kanalen eller en udposning på hovedpulsåren i maven. Og needless to say - så meldte jeg mig jo straks, og helikopteren ventede på mig i lufthavnen.
Selvom det blæste en del, så var sigten på vej derop rigtig god, og jeg må sige, at flyve 20 m over de mest dramatiske fjeldtoppe, og se hvordan gletcherne tunger sig ud i fjordene fra luften er ret flot! Og den time og 10 minutter turen varede derop nød jeg bare...
For det skulle snart handle om noget helt andet, for den tyske turist der pludselig var faldet om, og herefter havde fået målt faldende blodprocent, var noget lettet over at der kom en der kunne en smule skralde tysk. Jeg undersøgte ham, og jeg mistænkte med det samme at der var en stor udposning på hovedpulsåren (stor pulserende udfyldning i abd.!) og en blodprocent på 4,5. Det er en livsfarlig tilstand, og i princippet skulle jeg flyve med en tikkende bombe, for hvis den sprænger er der intet man kan gøre - og slet ikke 800 m over jorden i en lille bitte helikopter. Men jeg fik ham heldigvis levende til Nuuk hvor han blev skannet, og diagnosen blev bekræftet. Han blev efterfølgende evakueret til Island og opereret, og det seneste er, at han har det godt!
Nå den var længere - nu vil jeg passe min vagt og binde kroge til Max og min langline :)
-Thomas
Og oplevelserne er der heller ikke mangel på - de mest fantastiske naturoplevelser - som slet slet ikke kan beskrives - men som skal opleves. Billeder kan heller ikke på samme måde indfange de/den stemning der hersker i øjeblikket, som alle jo ved. Men også på jobfronten må man sige at jeg fik min ilddåb på min første døgnvagt forrige onsdag...
Jeg vidste jo på forhånd at gynækologien og obstetrikken ville være en stor del af jobbet heroppe, og jeg havde også allerede inden afrejsen herop udviklet en sund respekt for faget. Og selvfølgelig var det gyn/obs der drillede. Vi havde en tvillinge gravid liggende med truende fødsel og gjorde alt for at hun skulle holde på børnene eftersom de ikke var så gamle endda. Og kl 03.00 ringer de fra afdelingen og siger hun er begyndt at bløde kraftigt. Hurtig kommer bagvagten ind og beslutter at der skal laves kejsersnit med det samme. Men desværre var de meget syge da de kom ud, og vi kunne kun holde dem i live indtil de var blevet nøddøbt. Vi gjorde hvad vi kunne, og vi gjorde det godt, men naturen gik sin egne veje, og de døde begge. Men nu her - lidt på afstand - var det helt sikkert det bedste der kunne ske for dem - de var også alt for tidligt født....Goddag og velkommen til SANA Dr. Lafrenz!
Tilgengæld er der også ting hvor jeg føler mig bedre rustet end lige netop i gyn/obs'en - og det er jo det akutte! I onsdags spørger bagvagten om jeg vil hente en patient i Sisimiut hvor man mistænkte en blødning i mave/tarm kanalen eller en udposning på hovedpulsåren i maven. Og needless to say - så meldte jeg mig jo straks, og helikopteren ventede på mig i lufthavnen.
Selvom det blæste en del, så var sigten på vej derop rigtig god, og jeg må sige, at flyve 20 m over de mest dramatiske fjeldtoppe, og se hvordan gletcherne tunger sig ud i fjordene fra luften er ret flot! Og den time og 10 minutter turen varede derop nød jeg bare...
For det skulle snart handle om noget helt andet, for den tyske turist der pludselig var faldet om, og herefter havde fået målt faldende blodprocent, var noget lettet over at der kom en der kunne en smule skralde tysk. Jeg undersøgte ham, og jeg mistænkte med det samme at der var en stor udposning på hovedpulsåren (stor pulserende udfyldning i abd.!) og en blodprocent på 4,5. Det er en livsfarlig tilstand, og i princippet skulle jeg flyve med en tikkende bombe, for hvis den sprænger er der intet man kan gøre - og slet ikke 800 m over jorden i en lille bitte helikopter. Men jeg fik ham heldigvis levende til Nuuk hvor han blev skannet, og diagnosen blev bekræftet. Han blev efterfølgende evakueret til Island og opereret, og det seneste er, at han har det godt!
Nå den var længere - nu vil jeg passe min vagt og binde kroge til Max og min langline :)
-Thomas
søndag den 8. august 2010
Drilsk start på bloggen!
Hej alle!
Ja så kom vi da endelig på internettet og kan begynde at blogge - dvs det har vi faktisk gjort i Word, men vi kan ikke importere de første indlæg hertil.....æv!
Nå men kort fortalt er der jo i sagens natur sket en masse heroppe. Vi har fundet dagpleje til Kaja, og vi er begge startet og kommet igang med arbejdet, og vi kommer helt sikkert til at stå med en masse spændende udfordringer.
Også på friluftsscenen er der sket en masse. I sidste weekend havde Max og Ligne inviteret os til en hytte weekenden over, og til trods for storm, rusk og regn stævnede vi ud fredag aften og ankom efter 1½ times noget bumpy ride til hytten, hvor vi skulle landsættes med gummibåd. Alt gik særdeles godt, selv i en del tåge. Max mente nu nok at der skulle sættes garn samme aften, for sidste gang han var her havde de fanget 2 store laks, så det skulle vi da gerne gøre igen. Så i 1½ - 2 meter bølger med Max i en lille gummibåd og mig ved roret på deres Finnmaster speedbåd, blev garnene sat. Grønlændere kender ikke til begrebet frygt.....! :)
Da vi vågnede var det til en blå himmel, med en spejlblank fjord og to massive fjeldsider i øjnene! Hytten er placeret lige ved en elvs udmunding i en lille vig, og der fanges mange ørreder her. Så ingen tvivl om at det gibbede i lystfisker nørden for at smide et blink i vandet. Som tænkt så gjort - Max og Ligne tog ud og røgtede garnene mens jeg fiskede i elvudmundingen. Signe og Kaja plukkede knap så modne blåbær og tog billeder.
Efter ca 20 mins fiskeri kom det meget kontante hug fra en vild fjeldørred, ikke så stor, men alligevel en ærværdig fighter! 5 min senere endnu et ordentligt nap, og en drabelig fight udspillede sig, men til sidst stod jeg med 2 ørreder på hhv 1 og 0,5 kg. Så var frokosten hjemme!
Og havde mit talent nu ikke udfoldet sig på den måde, ja så havde Ligne og Max nok klaret den for de kom ind med godt og vel 30 kg flotte ørreder!
Ialt fik vi en super weekend, dejlige ørreder, genialt vejr og skønt selskab!
Nu er Molle og Asger lige ankommet og vi har glædet os til lidt besøg fra DK :)
Mere senere!
Thomas
Ja så kom vi da endelig på internettet og kan begynde at blogge - dvs det har vi faktisk gjort i Word, men vi kan ikke importere de første indlæg hertil.....æv!
Nå men kort fortalt er der jo i sagens natur sket en masse heroppe. Vi har fundet dagpleje til Kaja, og vi er begge startet og kommet igang med arbejdet, og vi kommer helt sikkert til at stå med en masse spændende udfordringer.
Også på friluftsscenen er der sket en masse. I sidste weekend havde Max og Ligne inviteret os til en hytte weekenden over, og til trods for storm, rusk og regn stævnede vi ud fredag aften og ankom efter 1½ times noget bumpy ride til hytten, hvor vi skulle landsættes med gummibåd. Alt gik særdeles godt, selv i en del tåge. Max mente nu nok at der skulle sættes garn samme aften, for sidste gang han var her havde de fanget 2 store laks, så det skulle vi da gerne gøre igen. Så i 1½ - 2 meter bølger med Max i en lille gummibåd og mig ved roret på deres Finnmaster speedbåd, blev garnene sat. Grønlændere kender ikke til begrebet frygt.....! :)
Da vi vågnede var det til en blå himmel, med en spejlblank fjord og to massive fjeldsider i øjnene! Hytten er placeret lige ved en elvs udmunding i en lille vig, og der fanges mange ørreder her. Så ingen tvivl om at det gibbede i lystfisker nørden for at smide et blink i vandet. Som tænkt så gjort - Max og Ligne tog ud og røgtede garnene mens jeg fiskede i elvudmundingen. Signe og Kaja plukkede knap så modne blåbær og tog billeder.
Efter ca 20 mins fiskeri kom det meget kontante hug fra en vild fjeldørred, ikke så stor, men alligevel en ærværdig fighter! 5 min senere endnu et ordentligt nap, og en drabelig fight udspillede sig, men til sidst stod jeg med 2 ørreder på hhv 1 og 0,5 kg. Så var frokosten hjemme!
Og havde mit talent nu ikke udfoldet sig på den måde, ja så havde Ligne og Max nok klaret den for de kom ind med godt og vel 30 kg flotte ørreder!
Ialt fik vi en super weekend, dejlige ørreder, genialt vejr og skønt selskab!
Nu er Molle og Asger lige ankommet og vi har glædet os til lidt besøg fra DK :)
Mere senere!
Thomas
Abonner på:
Opslag (Atom)